﻿Men Solgangsvinden blev saa ærger-
lig over at være narret, att den lod sig
falde ret ned i Birkelunden og lagde
sig til at hvile der. Og det saa i Grun-
den slet ikke noget paafaldende ud; thi
det var Middagstid, og Solen stegte saa
velsignet, og der var slet intet at blæse
efter.